Fortællehånden
Værket er lavet i samarbejde med Sine Lewis.
(Uddrag fra ”Næstved 1985 – 2010” i forbindelse med 875-års-jubilæet 2010)
Stedet er en skulpturel fortælleplads, som åbner mulighed for at alle kan sætte sig og fortælle en god historie. Ud af hånden triller forundringssten med motiver skabt fra børns egne tegninger, disse kan være medskabende til historiens begyndelse eller støtte den allerede på begyndte fortælling. Indimellem inviteres professionelle fortællere, dette annonceres i pressen. Ideen med fortællehånden er at skabe kultur i det offentlige rum, at give plads til fortælling, fordybelse og fantasi, og at børn og unge sætter spor og ejerskab i den by de bor i.
Fortællehånden er en skulpturel fortællebænk i beton, og i samarbejde med børn og unge udsmykket med mosaik. I samarbejde med Næstved kommunes Udviklingsforum og Børnekulturelle område, i forbindelse med Børnekulturfestivallen 2009.